Torsdags Folkekøkken

Hver torsdag i forår- og efterårssæsonnen dækker vi op til Torsdagsfolkekøkken på Energicenter Voldparken fra 17:30 -19:30. Det er et hyggeligt samlingssted for et uforpligtende, velsmagende og økologisk måltid. Alle er velkomne.
Torsdagsfolkekøkkenet afholdes i samarbejde med et fantastisk hold af frivillige som står for afviklingen af arrangementet, herunder opdækning, servering, opvask mm.
Ugens menu varierer efter torvets udbud og bliver annonceret på vores facebook side. Du kan følge os her.
Vi har ca. 175 spisende gæster pr. gang i snit, som oftest en blandet skare af unge og gamle, børn og familier.

Kom og spis med!
ÅBNINGSTIDER FOR TORSDAGSFOLKEKØKKENET

Torsdagsfolkekøkken afholdes forår og efterår. Efterårssæson 2018 løber hver torsdag fra d. 6. september til d. 15. november. Med undtagelse af d. 18.10. Folkekøkkenet er åbent fra kl. 17.30-19.30.

PRISER

Voksen 50,- / Barn 25,-

Bliv frivillig

Som frivillig i Torsdagsfolkekøkkenet er man med til at skabe den gode oplevelse omkring måltidet hver torsdag i forårs- og efterårssæsonen. De frivillige skaber rammen omkring fællesspisningen. Man er med til at gøre klar  inden gæsterne kommer, tager imod og står for at servere maden og hygge om gæsterne. Vi er meget stolte af vores værtskab! Inden det går løs mødes man og spiser sammen, og i løbet af hver sæson holder vi et hyggeligt socialt arrangement sammen. Man er ikke forpligtet til at deltage hver gang, man kommer så meget man har lyst til og orker. Pt er vi en gruppe på godt 25 frivillige.

Har du lyst til at være med til at skabe den gode stemning omkring det fælles måltid om torsdagen, så ring endelig eller kig forbi kontoret på Energicenter Voldparken.

Læs mere om det at være frivillig på Energicenter Voldparken